Drømmer du om at færdiggøre din bog? Så er det Hi Writer du skal have fat i. 📖
Katja Laub Berger (f. 1986) er forfatter til mere end 20 romaner, oversætter, redaktør og foredragsholder. Hun har bl.a. udgivet dark fantasy bestselleren Sjælehenteren samt de efterfølgende bøger i serien, den stærke ungdomsroman Hvor jeg hører til og de prisvindende børnebøger om Den Mandige Elg.
Katja oplevede ordenes magi tidligt, da hun som barn havde behov for et sted at flygte hen. Fantasy var den første genre, der gav give et sted med ro og glæde, når virkeligheden ikke kunne. Siden da har kærligheden dog spredt sig til mange genre og har påvirket Katjas karriere som både boghandler, redaktør og forlagsejer.
Når Katja ikke arbejder – eller skriver – er hun nørd til fingerspidserne. Hun er husstandsmester i brætspil, elsker videospil som ”Until Dawn” og ”Dark Souls” og kan citere det meste af ”Aristocats”- og ”Milo Murphy’s Law”-dialogerne. Du finder hende desuden ofte i køkkenet, og hvis hun ikke er dér, kan du kigge i baghaven, hvor hun har en flok høns gående. De er naturligvis alle opkaldt efter nogle af Katjas egne stærke, kvindelige hovedpersoner.
De døde flød i gaderne.
Det var en helt almindelig onsdag i marts.
Og så alligevel ikke. Det var dén onsdag, det hele begyndte. Dér, det hele endte. Afhængig af ens personlige filosofi selvfølgelig. Du kan mene, hvad du vil – se glasset som halvfuldt eller halvtomt. I hvert fald var det dén dag, alt forandrede sig for mig og resten af menneskeheden. Det af den, der var tilbage, vel at mærke.
Mit navn er SW-9935-9830. Du kan også kalde mig Grace Halley, hvis du vil. Jeg reagerer på begge.
Dette er min historie. Nej, stryg det. Det er hele menneskehedens historie. For hvis jeg ikke kan være helten i min egen historie, kan jeg i det mindste være skurken i andres …
I en dystopisk fremtid har de himmelske Stjerner levet iblandt os i snart ti år. De har testet vores værdi, vores evne til at overleve og, om vi overhovedet fortjener at blive flyttet til en ny planet med en ny fremtid. I år er vores sidste håb. Vil det langt om længe blive året, hvor vi beviser vores værd? Eller er mennesket dømt til undergang?
© Copyright 2023 HiReader.dk – Alle rettigheder forbeholdes
Forlaget er pt på forretningsrejse i USA. Din ordre vil derfor først blive ekspederet efter d. 6. oktober. Luk