Drømmer du om at færdiggøre din bog? Så er det Hi Writer du skal have fat i. 📖
Katja Laub Berger (f. 1986) er forfatter til mere end 20 romaner, oversætter, redaktør og foredragsholder. Hun har bl.a. udgivet dark fantasy bestselleren Sjælehenteren samt de efterfølgende bøger i serien, den stærke ungdomsroman Hvor jeg hører til og de prisvindende børnebøger om Den Mandige Elg.
Katja oplevede ordenes magi tidligt, da hun som barn havde behov for et sted at flygte hen. Fantasy var den første genre, der gav give et sted med ro og glæde, når virkeligheden ikke kunne. Siden da har kærligheden dog spredt sig til mange genre og har påvirket Katjas karriere som både boghandler, redaktør og forlagsejer.
Når Katja ikke arbejder – eller skriver – er hun nørd til fingerspidserne. Hun er husstandsmester i brætspil, elsker videospil som ”Until Dawn” og ”Dark Souls” og kan citere det meste af ”Aristocats”- og ”Milo Murphy’s Law”-dialogerne. Du finder hende desuden ofte i køkkenet, og hvis hun ikke er dér, kan du kigge i baghaven, hvor hun har en flok høns gående. De er naturligvis alle opkaldt efter nogle af Katjas egne stærke, kvindelige hovedpersoner.
Jeg skriger, til jeg kaster sur galde og luft op. Skriger gennem hostene, der truer med at rive svælget op. Mit ansigt er vådt. Badet i tårer. Hele kroppen er i flammer, og jeg skriger i takt med smerten, der vokser. Skriger over den gule betændelse og pusset, de store blister kaster af sig. Lugten af brændt hår trænger gennem dén af bræk og sved, og jeg skriger fortsat.
Sandet står op omkring mig. Sætter sig fast som små korn i svælget, og gør lyden ujævn og sønderrivende. Min hals snører sig sammen. Jeg har svært ved at få luft. Snot løber ud ad næsen på mig og rammer læberne, løber ned ad hagen og halsen.
Da lyden endelig ophører, synker jeg sammen i sandet. Jeg tror, jeg skal dø. Alt er sort. Jeg kan ikke få luft. Verden er forsvundet.
I en dystopisk fremtid har Grace klaret første del af Overhøringen, men chancen for at redde Berlins liv har aldrig været mindre. Og trods en fremstrakt hånd fra en uventet kant, bliver spørgsmålene kun flere end svarene. Da verden styrter sammen, må Grace gøre op med sig selv, hvem hun vil følge i jagten på frihed. For når alt kommer til alt, er der måske i virkeligheden kun ét spørgsmål:
Er I virkelig værd at redde?
© Copyright 2023 HiReader.dk – Alle rettigheder forbeholdes
Forlaget er pt på forretningsrejse i USA. Din ordre vil derfor først blive ekspederet efter d. 6. oktober. Luk