Mangler du stadig de sidste julegaver? Vi kører -20% på shoppen resten af december måned 🎄

Indsend manuskripter

OBS: Vi tager pt. ikke mod nye manuskripter. Vi åbner igen til sommer.

Har du også en bogdrøm, du vil udleve?

Så er Hi Reader måske noget for dig...

Som uafhængigt forlag vil vi gerne være med til at præge den danske litteraturscene og ikke mindst sørge for, at litteraturens magiske verden bliver ved med at eksistere – både hos de unge læsere, og når uddannelser og de første job suger energien ud af os alle. Vi er ikke bange for debutanten eller for litteratur, der gør ondt, men udgiver bøger, der underholder, lærer, udvikler og skaber bogdrømmens vingesus.

Hvad er en god bog?

En god bog kan være hvad som helst, men overordnet set leder vi efter manuskripter, der har originalitet, humor, spænding og en god historie. Samtidig betyder det meget for os, hvem du er som forfatter. Vi ønsker at arbejde med folk, der brænder for at fortælle de gode historier og slet ikke kan lade være med at dele ud af deres fantasi.

Har du en god historie?

Vi udgiver kun skønlitteratur (dog ikke lyrik og novellesamlinger) og modtager kun hele værker, så gennemarbejdet som muligt. Hi Reader udgiver bøger til børn og unge, samt unge voksne, inden for alle skønlitterære genrer.

Som forlag vurderer vi, om vi kan tilbyde at udgive manuskriptet under de bedste vilkår for dig og din bog. Vurderingen sker først og fremmest på baggrund af manuskriptets kvalitet, men også på forlagets øvrige program og kapacitet.

Procedure ved indsendelse

Når du sender dit manuskript til os, beder vi dig om også at sende et følgebrev. Her skal du beskrive dit manus, målgruppe og sætte et par ord på dig selv. Vi modtager kun manuskripter på e-mail (vi forsøger nemlig at redde regnskoven, ét manuskript ad gangen).

Sådan foregår det

Du sender følgebrev og manuskript til os (husk at læse vores FAQ først) på info@hireader.dk. Når vi har modtaget din mail med følgebrev og manus, får du en kvittering på e-mail senest 48 timer efter modtagelsen. Vi bestræber os på at læse og vurdere dit manuskript så hurtigt som muligt, og du vil som oftest få svar maks. 2 uger efter, du har modtaget kvittering for modtagelse. I pressede perioder – og hvis manuskriptet er godt – kan vi finde på at sende dig en foreløbig mail, hvor vi beder om ekstra tid til at læse resten. Det er selvfølgelig helt op til dig, om du vil vente de par uger ekstra på os.

Tilbyder vi dig en udgivelse på forlaget, følger der kontraktskrivning og en redaktionel proces med alle involverede. Vores redaktør sidder i huset og tager sig af alle manuskripter, mens vi hyrer betroede korrekturlæsere og grafikere til hver enkelt opgave.

Hvis vi desværre ikke kan tilbyde dig en kontrakt, vil du modtage en kort, skriftlig afgørelse – som oftest med nogle punkter, hvor vi kan se, at der er plads til forbedringer. Vi har desværre ikke mulighed for at give en lang begrundelse for et afslag, hverken på mail eller telefon.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan påtage os ansvar for tilsendt materiale, og at vi ikke sender manuskripter og andet materiale retur.

FAQ

Sådan vil vi gerne se dit manuskript

Når vi har modtaget din mail med følgebrev og manus, får du en kvittering på e-mail senest 48 timer efter modtagelsen. Vi bestræber os på at læse og vurdere dit manuskript så hurtigt som muligt, og du vil som oftest få svar maks. 2 uger efter, du har modtaget kvittering for modtagelse. I pressede perioder – og hvis manuskriptet er godt – kan vi finde på at sende dig en foreløbig mail, hvor vi beder om ekstra tid til at læse resten. Det er selvfølgelig helt op til dig, om du vil vente de par uger ekstra på os.

Dit følgebrev skal hjælpe os med at få overordnet, hurtigt indtryk af både dig og din bog. Det er din mulighed for at præsentere dig selv og uddybe dit forfatterskab. I følgebrevet kan du med fordel skrive noget om:

  • Bogens genre
  • Bogens målgruppe
  • Bogens type
  • Kort resume af handlingen eller bagsidetekst (hvis du har den)
  • Bogens temaer
  • Om det er en enkeltstående bog eller en serie
  • Hvis du har udgivet andre noveller/bøger
  • Lidt om dig selv, hvis du har lyst, men hold det til noget relevant.

 

Et følgebrev bør ikke være mere end 1 A4-side.

Nej. Faktisk foretrækker vi, at du lader være, for det skal alligevel sættes op på ny i forhold til det layout, vi i samarbejde bliver enige om for din bog.

Vi foretrækker at få manuskriptet som Word-dokument (.doc eller .docx), da det vil lette arbejdet, hvis vi rent faktisk skal til at redigere sammen med dig. Vi modtager IKKE links til dokumenter på Google Drive, OneDrive, Dropbox eller lignende

Først og fremmest er vi altid på jagt efter den gode historie, men vi forventer, at du har gjort dig umage med retskrivningen og benytter et nutidigt, letforståeligt og varieret sprog. Du behøver ikke være 100meter-mester i kommatering eller have taget et fireårskursus i manuskriptskrivning, men manuskriptet skal være så færdigt, som du selv kan gøre det. Vær sikker på, at du har rettet flest mulige sproglige fejl, og at dit plot fungerer.

Derudover vil vi gerne have, at dit manuskript har:

  • Skrifttype: Times New Roman
  • Skriftstørrelse: 12
  • Linjeafstand: 1,5
  • Margin: 3 cm top og bund samt 2,5 cm højre og venstre
  • Venstrejusteret tekst
  • Sidenummerering
  • Ingen spalter eller tabeller
  • Indryk ved ny linje – dog ikke ved nyt afsnit

 

Ved replikker beder vi om tabulator foran direkte tale (ikke mellemrum), og at direkte tale er angivet med anførselstegn (”replik”) med tegnsætning angivet inden for anførselstegnet (”Hvad er en replik?”)

Vi foretrækker at vurdere et manuskript ad gangen, medmindre det er en serie, og du ønsker at sende os flere bind på én gang. Skriver du serier, beder vi dog ikke om andet end bind 1 til en start, da vi løbende skriver kontrakt på hvert bind enkeltvis.

 

Af GDPR-mæssige årsager sletter vi alle mails, efter at have givet en forfatter afslag. Det betyder også, at hvis du vælger at redigere, inden du sender ind igen, kan du ikke bare kontakte os, for at spørge hvad du skal stille op med kapitel 47 – for det ved vi ikke. Vi har ikke dit manus længere.

Vil du med på rejsen?

Som en vaskeægte startup eksperimenterer og udvikler vi os hele tiden. Vil du være den første til at vide det seneste, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her vil du få eksklusive kig ind bag bøgerne, nyheder om kommende titler og ekstraordinære tilbud.