Josephine N. B. Valentin
Om forfatteren
Josephine N. B. Valentin
Jeg er i 30’erne, arbejder som biblioteksformidler hos Esbjerg Kommunes Biblioteker, bor i Esbjerg, er gift med Biologen, har to børn og en reol, hvor der altid er plads til 10 bøger mere. Altid.
Forfatterinterview
Hvad er det, du føler at lige præcis din genre kan?
Du føler alt stærkest når du er ung. Seksualitet, politiske overbevisning, verdensbevidsthed, kærlighed – alt det som gør, du bliver til dig, det foregår lige der i den del af livet, der hedder ung. Og det går fra ”skal vi lege” til ”skal vi drikke os fulde” på ganske få år. Plus, find lige den vej hele dit liv skal køre ud af, LIGE NU. Her kan min genre vise at ja det er svært. Og du er ok, også når du er en idiot.
Hvad er din største overspringshandling når du skriver?
Instagram og discord. Jeg kunne jo liiiiiiiige se om der var noget jeg skulle blande mig i og så blande mig i det og så ikke skrive …
Hvad gør du, når processen bliver svær? Og hvordan fejrer du succeserne?
Det kommer an på hvor i processen. Hvis jeg er i gang med første udkast og jeg kan mærke, at projektet ikke er godt, hvad end det er plottet, karaktererne eller starten, så skrotter jeg og starter fra ny. Hvis jeg sidder i redigeringen, og jeg synes det er svært at overskue, f.eks. hvordan jeg gør en karakter mere likeable, så ringer jeg til en ven. Eller jeg brokker mig på instagram og så er der en ven, som ringer til mig. Det fungerer rigtigt godt at snakke noget svært igennem, for det tvinger mig til at sætte ord på det. Eller jeg hører hvad min ven har inputs og det giver også en afklaring af rigtigt eller forkert. Skrivevenner er guld værd.
I første omgang tror jeg, at jeg sover. Jeg arbejder ofte LIGE op til deadline, og det betyder det er søvnen der lider overlast. Det stadfæster sig ikke rigtigt, at nu har jeg opnået den her succes. Lige pludseligt slår det mig i maven: Du gjorde det sgu.
Hvad er dine ambitioner/dine mål som forfatter?
Verdensherredømmet! Og en TV-serie som Greta Gerwig og Julie Andem er gået sammen om, ud fra mit fabelagtige manuskript selvfølgelig.
Mere realistisk; Flere bøger, mange foredrag og workshops, masser litteratur og snakke. Jeg ser også, at mit navn er noget folk forbinder med bøger.
Hvilke typer scener er dine yndlings at skrive?
Der hvor dialogen rykker karaktererne et nyt sted hen. Jeg kan rigtigt godt lide samtaler mellem folk. Så kan jeg godt lide at skrive de scener, hvor min hovedperson allerede ligger ned og jeg liiiiiiige kan sparke lidt til dem. De skal ikke tro de kan have det for godt.
Hvad er dit yndlingsord?
Fuckopat og Fabelagtigt. Og Josephine (men det virker lidt selvoptaget). Men ifølge mit dokument er det ”bare” og det er lidt basic og kedeligt.
Hvordan har du det med redigering?
Jeg har det egentlig fint med redigering. Jeg kan bedst lide guidelines, der er tydelige. Hvad end det er fra mig selv eller redaktør. Uden guidelines overtænker jeg alting. Okay, selv med dem, så overtænker jeg alle mine ord og ideer, tvivler på det hele og skal hanke op mig selv. Det er ikke kritikken i redigeringen der gør det. Jeg ved at den kritik gør min bog bedre. Så redigering har jeg det fint med, min hjerne not so much.
Hvem er din målgruppe? Hvem håber du vil læse bogen?
Min målgruppe er 15-25 – men jeg håber at dem uden for gruppen også får noget ud af den, ser hvad Rina kan og giver bogen til lige præcis den læser, som manglede en at spejle sig i.
Vidste du at …
Josephines forhold til tandbørster er meget specielt. Hun har brugt den samme salgs Jordan tandbørster i evigheder. Ud af det blå kunne hun ikke få dem mere. Hun studerede i Aarhus på det tidspunkt og havde en reel krise over, at hun skulle finde en tandbørste, hun kunne lide at have i munden. Uanset hvor mange bøger hun begravede sig i, hvor fede opgaver hun skrev på Nordisk sprog og litteratur, så startede hendes dag altid med en dårlig oplevelse, og den sluttede sørme med den samme dårlige oplevelse. Hun lavede en aftale om, at hun skulle bruge en tandbørste i 2 uger, for at se om hun kunne vænne sig til den. Til sidst fandt hun en, som til hendes store overraskelse laves af Zendium. Et mærke hun forbinder med trist tandpasta, der ikke skummer. Måske derfor var deres tandbørster langt nede på prøvelisten. Hun tror selv fuldt og fast på hun er blevet et bedre menneske af at have fundet en tandbørste hun igen kunne lide.
