Susanne Aalling Ovesen
Om forfatteren
Susanne Aalling Ovesen
Jeg er 47 år og arbejder som pædagog i en vuggestue. Jeg er gift med Bjarke og sammen har vi to drenge på 17 og 13 år.
Jeg har altid været kreativ og været vild med at skabe. Jeg har både skrevet og tegnet meget, da jeg var barn, men det er først inden for de sidste 10-15 år, jeg har genoptaget at skrive.
Forfatterinterview
Hvad er det, du føler at lige præcis din genre kan?
Jeg synes, at fantasy og science fiction kan gå ind og berøre vigtige emner som f.eks. identitetskrise, dødsfald og ensomhed. Her kan man læse om det, man selv har det svært med, uden at det bliver for virkeligt. Alligevel er det noget, man kan identificere sig med og på den måde finde trøst i historierne. At man får en følelse af, at man ikke er alene.
Hvad er din største overspringshandling når du skriver?
Jeg tror, min største overspringshandling er, at jeg lige skal ordne noget praktisk derhjemme. Det opstår især, når jeg har haft en tidlig vagt på arbejde og derfor kommer tidligt hjem – og så skal der skrives. Men når jeg er træt, er koncentrationen der ikke altid.
Hvad gør du, når processen bliver svær? Og hvordan fejrer du succeserne?
Jeg prøver at skrive uden at tænke for meget over, om det er korrekt, ellers stopper det processen. Jeg skriver alt ned, så mine historier har i starten både forskellige scener, notater og den reelle historie. Jeg skriver meget ud fra hvilke scener, der lige ”dukker” op, så det kan godt give noget at et oprydningsarbejde til mig selv bagefter.
Hvis jeg rammer en blokering, skriver jeg notater – gerne i notesbøger. Så holder jeg pause, arbejder på noget andet, og vender så tilbage. Det kan nogle gange gøre, at jeg ser teksten på en anden måde.
Succeserne giver mig en. ’Yes! Det lykkes, så er vi klar til det næste.’ Det giver mig en følelse af at være på rette vej. Og det er nok den følelse jeg prøvet at holde fast i, når processen er svær.
Hvad er dine ambitioner/dine mål som forfatter?
Jeg vil gerne, at mine historier gør en forskel for læserne. At de kan bruge historierne og de problemstillinger der er, og så drage paralleller til noget i deres egne situationer. At der er noget de kan identificere sig med og på den måde finde trøst i historierne.
Og så ønsker jeg, at det ikke stopper ved min trilogi, men at jeg har mulighed for at få flere historier ud til læserne.
Hvilke typer scener er dine yndlings at skrive?
Jeg er især vild med at skrive om mødet mellem mine karakterer, og beskrive den spænding, der opstår mellem dem.
Desuden kan jeg lide at beskrive nye og ukendte arter, finde ud af f.eks. deres reaktionsmønstre, deres personligheder og levemåder.
Hvordan har du det med redigering?
Jeg har det lidt svært med redigering, da jeg ikke er særlig stærk grammatisk. Jeg laver desuden fejl såsom gentagelser, lange beskrivelser og ligegyldige scener, men jo flere værktøjer jeg får, og jo mere jeg arbejder med det, jo mere giver det mening.
Den bog, du har læst flest gange?
Det må være ”Den uendelige historie”. Det var min yndlingsbog, da jeg var lille. Jeg er vild med de karakterer og det univers Michael Ende har skabt.
Hvem har været din største støtte i din forfatterrejse?
Min familie og venner. De har støttet mig og været positive, selv når jeg har oplevet bump på vejen. Jeg har ikke været i en skrivegruppe, så det har været en ret ensom rejse for mig, derfor har det været ekstra vigtigt at få støtten fra dem.
Min største inspiration må være de skønne forfatterkollegaer, jeg har haft gennem tiden, som jeg især har mødt på diverse bogmesser og fantasyfestival i Esbjerg.
Vidste du at …
- Susanne kan mange dyrelyde. Da hun var barn, elskede hun at øve mig på dem, og lydene har hængt ved. Hun er lidt rusten, men kan dog stadig marsvin, delfin og påfugl og forskellen mellem får og ged.

