Mangler du stadig de sidste julegaver? Vi kører -20% på shoppen resten af december måned 🎄

Thomas Stordal

Om forfatteren

Thomas Stordal

Thomas Stordal er dansk fantasyforfatter og folkeskolelærer med en stor passion for eventyr, magiske verdener og fortællinger, der taler direkte til unge læsere. Han skriver fantasy med fokus på spænding, karakterudvikling og kampen mellem lys og mørke, ofte kombineret med temaer som mod, venskab, identitet og det at finde sin plads i verden. 

Med sit fokus på fantasy, eventyr og unge helte har Thomas Stordal etableret sig som en del af den nyere generation af danske fantasyforfattere. Hans bøger henvender sig til læsere, der elsker magiske universer, spænding og historier, hvor almindelige mennesker må finde ekstraordinært mod for at ændre deres skæbne. 

Forfatterinterview

Hvad er det, du føler at lige præcis din genre kan?

Fantasy kan skabe læselyst, nysgerrighed, billeder, overraskelse, gys og spænding hos læseren.

 

Hvad er din største overspringshandling når du skriver?

At surfe på nettet efter ligegyldige ting eller lade pauserne blive for lange.

 

Hvad gør du, når processen bliver svær? Og hvordan fejrer du succeserne?

Når processen bliver svær, gør jeg alt for at bevare stædigheden og skrive videre. Succeserne fejres ofte med en øl, men nu har min kone og jeg også (gen)opdaget cocktails og hvad de kan, så det er det nye sorte.

 

Hvad er dine ambitioner/dine mål som forfatter?

Forfattergerningen er ikke blot dét at skrive, det er også alt dét, der følger med: Foredrag, formidling, redigering, korrekturlæsning, måske undervisning osv. Jeg vil gerne på sigt kunne leve af mit forfatterskab og hvad der følger med.

Hvilke typer scener er dine yndlings at skrive?

Der er flere forskellige, men jeg elsker at beskrive bymiljøer i den verden jeg har skabt, og jeg gør meget ud af mine kampscener (hvilket jeg også har fået at vide, jeg er god til). Og så kan jeg godt lide ondskaben, udpensle den, så den forhåbentlig kommer ind under huden på læseren.

 

Hvad er dit yndlingsord?

Der er to ord: Proteus Mirabilis, der er navnet på en sumpdværg, som vi kommer til at møde i bind 2. Skulle jeg vælge ét ord bliver det nok Gemmerne. Jeg elsker at lege med ord, og Gemmerne er navnet på det underjordiske gangsystem, som indbyggerne i Bantiqa gemmer sig i, når der er fare på færde.

 

Hvordan har du det med redigering?

Det er en hård, men nødvendig proces. Den kan være opslidende, hvor man har lyst til at smide alt ad helvede til, men det kræver lige så meget, at man er i flow som selve skriveprocessen. Det nytter ikke noget man udskyder den, eller der går for længe imellem, at man redigerer, for så er det op ad bakke.

 

Hvem er din målgruppe? Hvem håber du vil læse bogen?

Målgruppen er YA, men jeg håber også det voksne publikum vil læse med.

 

Vil du med på rejsen?

Som en vaskeægte startup eksperimenterer og udvikler vi os hele tiden. Vil du være den første til at vide det seneste, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her vil du få eksklusive kig ind bag bøgerne, nyheder om kommende titler og ekstraordinære tilbud.