Beskrivelse
Eventyr. Spænding. Rigdom.
Tre ting, både Talia og Jean drømmer om, da de slutter sig til besætningen på piratskibet Morgenstjernen. Men med eventyr og spænding kommer fare, og med rigdom kommer truslen fra andre, der også søger den.
Talia og Jean kastes ud på en spændende skattejagt, hvor de hurtigt lærer, at livet på havet mellem de tre lande Brevon, Marnego og Vantoux er mere end blot et eventyr … og man kan hurtigt få sig en dødsfjende eller to.
Lykkeriddere er første bind i serien Krydsede klinger af Claus Holm og Simone Lindquist.
Detaljer:
Sidetal: 400
Udgivelsesdato: 06-11-2025
ISBN: 9788794320955
Format: Hardback
Læseprøve: Download læseprøve

Erik Madsen Träger –
Døm aldrig en bog på omslaget….Det er en flot forside, men personlig synes jeg det ligner en børnebog. Jeg havde nok ikke købt bogen, hvis jeg ikke havde mødt Thomas på Hi Reader stand til Bogforum, for han var sikker på, at det ville være en bog for mig…….Og han havde ret.
Talia og Jean kastes ud på en spændende skattejagt, hvor de hurtigt lærer, at livet på havet mellem de tre lande Brevon, Marnego og Vantoux er mere end blot et eventyr … og man kan hurtigt få sig en dødsfjende eller to.
Det her er den helt klassisk pirat-fortælling, som leder tankerne tilbage til Skatteøen fra 90’erne. Man har “heldigvis” holdt den helt klassisk og ikke flettet noget fantasy ind i historien. Selv om jeg er stor fan af fantasy fortællinger, kan jeg også rigtig godt lide en go eventyr-fortælling, og hvis man kan huske “Pirates of the Caribbean” bliver den serie ringerer og ringerer for hver film. Netop fordi man er for ivrig efter at få så meget fantasy med som muligt, og glemmer den gode historie.
Selv om man her har lagt stor vægt på historien, er tempoet holdt højt og med rigtig meget action, som gør at du føler dig underholdt hele vejen igennem bogen. Jeg glæder mig til næste bog i serien og hvis du er til pirat eventyr, så er det bare om at komme i gang med at læse bogen.