Beskrivelse
Hvad nu, hvis jeg er nødt til at tale med andre?
Hvad nu, hvis der er en morder med flyveren?
Hvad nu, hvis min høne spiser gartnerens blomster?
For Noah er livet ikke altid nemt. Hans hoved er fyldt med tanker. Bogstaver springer rundt i bøgerne. Han har det ikke godt med andre mennesker.
Det er sommer, og Noah er taget med mor og hønen Gala til Grækenland. Her skal de slappe af, leve af pomfritter, is og sodavand og ikke tænke på noget som helst. Men så begynder turisternes ting at forsvinde. Noah og Gala ved, at det ikke er drengen Charlie, der er tyven … men hvem er så?
Det ville være meget nemmere, hvis han var en hårdkogt detektiv med en dygtig sporhund. Og måske er det netop, hvad han er. I hvert fald i sit eget hoved.
Bøgerne om Noah & Gala er alle Lix 20. De kan både læses selv eller læses højt.
Detaljer:
Sidetal: 80
Udgivelsesdato: 01-08-2024
ISBN: 9788794320474
Format: Hardback
Læseprøve: Download læseprøve

Boggnaskeren –
Søde og letforståelige børnebøger til 8-9 år og opefter. Bogen er letlæst uden at være for let, og kan også sagtens læses højt. Her elskede lillebror dem også.
Noah er et barn man ikke ofte ser i litteratur. Stille, forsigtig og nervøst anlagt. Og med diagnoser, der ikke tales meget op, men alligevel er tydelige for børnene, der er lige sådan. Dejligt med litteratur, der forstår dem og kan få dem til at grine.