Mangler du stadig de sidste julegaver? Vi kører -20% på shoppen resten af december måned 🎄

249,95 kr.

Sofie M. Rodam: Sasha (Lejlighed 13B #1)

(8 kundeanmeldelser)

Sasha har mange ting at være taknemmelig for: Sine forældre. Sine venner. Den nye lejlighed med tre fantastiske roomies. Og Oliver – Sashas kæreste siden gymnasiet.

Men Oliver bryder sig ikke om, at Sasha er flyttet i lejlighed uden ham. Han bryder sig heller ikke altid om Sashas tøj, meninger, arbejde eller venner …

Midt i en krævende start på voksenlivet, hvor Sasha skal balancere roomies, økonomi, kæresteproblemer og dans, møder hun Josephine, der har den smukkeste latter, Sasha nogensinde har hørt, og som hun vil gøre hvad som helst for at høre igen. Måske kan voksenlivet blive en helt ny begyndelse for Sasha – hvis bare hun tør gribe den.

 

Detaljer:

Sidetal: 270

Udgivelsesdato: 04-07-2024

ISBN: 9788794320535

Format: Paperback

Læseprøve: Download læseprøve

På lager

Beskrivelse

Sasha har mange ting at være taknemmelig for: Sine forældre. Sine venner. Den nye lejlighed med tre fantastiske roomies. Og Oliver – Sashas kæreste siden gymnasiet.

Men Oliver bryder sig ikke om, at Sasha er flyttet i lejlighed uden ham. Han bryder sig heller ikke altid om Sashas tøj, meninger, arbejde eller venner …

Midt i en krævende start på voksenlivet, hvor Sasha skal balancere roomies, økonomi, kæresteproblemer og dans, møder hun Josephine, der har den smukkeste latter, Sasha nogensinde har hørt, og som hun vil gøre hvad som helst for at høre igen. Måske kan voksenlivet blive en helt ny begyndelse for Sasha – hvis bare hun tør gribe den.

 

Detaljer:

Sidetal: 270

Udgivelsesdato: 04-07-2024

ISBN: 9788794320535

Format: Paperback

Læseprøve: Download læseprøve

8 anmeldelser af Sofie M. Rodam: Sasha (Lejlighed 13B #1)

  1. Dina

    All. The. Feels. Sofie formår at beskrive Sasha i sådan en grad, at tårerne løb ned ad kinderne på mig. Det er ikke en bog for alle, for den handler om alvorlige problemer og Sashas relation til Oliver efterlod mig med ondt i maven. Men også virkelig set. Tak Sasha og Sofie får at vise at også ungdomsforhold til være sådan her. Og at det ikke er okay, ikke at være okay!

  2. Tanja Laursen

    En historie om tre måneder i en helt almindelig ung kvindes liv. Om venner, at finde sit første job, at flytte hjemmefra og ikke mindst kærester. Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Det, der gør den så god, er, at det er så ligetil og ægte. Det kunne faktisk ske. Samtidig tager bogen nogle emner op, som igen kan virke simple, men kan indeholde så meget dybde for den person, der oplever det. Jeg synes virkelig, at det er godt skildret.
    Sproget er i top og udviklingen i historien passende med nogle interessante personligheder og vi kommer vidt omkring i de unge menneskers tilgang til livet.
    En bog, jeg kun kan anbefale, uanset hvilken alder, du er nået til.

  3. August

    Virkelig god
    Læs den!🙌

  4. @ingaslillebogreol

    🩷 💔 S A S H A 💔 🩷

    ‚Sasha‛ er den første ud af fire bøger i serien ‚Lejlighed 13b‛, som er skrevet af sofie.m.rodam og udgivet hos forlaget hireaderdk, som har været så søde at sende mig bogen som anmeldereksemplar – tak ✍️🏻🩷

    I bogen er der fire piger som flytter sammen i lejlighed 13b og for hver bog følger man en af pigerne. I den første her følger man Sasha 🌸

    Bogen kommer omkring en masse vanvittig vigtige emner på en rigtig rigtig fin måde 🙏🏻

    Den indeholder giftigt kærlighedsforhold, kontrollende kæreste, det at flytte hjemmefra, veninder, fest, lgbtq+, første job, kærestesorger, relationer, benægtelse og så meget mere! 🫶🏻

    Det var en fornøjelse at være med på Sashas rejse og se hvordan hun blomstre og finder ud af det meste .. hun er så sej! Og nej hvor jeg ønsker for alle der skulle stå i en situation som hun gør har så mange gode mennekser omkring sig, som hun har 🥰

    Jeg elskede bogen! Og har givet den 4 ud af 5 stjerner. Det har jeg fordi den fik en masse følelser frem i mig under læsningen. Alt fra vrede pga Oliver til grin pga Louise til varme pga Josephine. Altså bare en vanvittig fin læseoplevelse! 🩷

    ⭐️⭐️⭐️⭐️/5

  5. Mor_datter_bogdragerne

    Trækker nogle tråde til et parforhold jeg selv oplevede i ca den alder, meget usundt. (jalousi og besidderrisk) så der er lidt advarsel til de der har brug for det.

    Sasha er igennem en en kæmpe personlig udvikling hele bogen igennem, jeg er vild med hendes positive tilgang trods Olivers attitude.

    Den handler om at stå på egne ben, alt hvad voksenlivet byder på, turde at sige fra og ikke finde sig i at blive dårligt behandlet. Om nye venskaber, følelser, omsorg, sammenhold og kærlighed. Den er realistisk, åbenhjertig, med queer elementer, rørende, intens og virkelig velskrevet.

    Jeg er vild med vennerne, Josephine, de nye roomies og hendes far som vi får små glimt af.
    En vigtig ungdomsroman, som tør sætte focus på et usundt forhold og hvad det gør ved ens selvopfattelse.

    5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

    https://www.instagram.com/mor_datter_bogdragerne?igsh=YzF2MXBoOHpqcTht&utm_source=qr

  6. Maja Brixley

    Virkelig en relaterende historie. Jeg kunne virkelig sætte mig ind i alle de følelser og tanker som Sasha havde og oplevede 💔❤️‍🩹

    Når det så er sagt, så er det virkelig også en super fin bog. Med masser af smukke og sunde venskaber. En historie om at finde sig selv og sin plads og så tage den.
    En historie om at blive voksen med alle de udfordringer det medføre.

    Jeg var så vild med alle Sashas venner og jeg glæder mig til at følge endnu flere karaktere fra lejlighed 3b 💕

  7. Nick

    Jeg elskede denne læseoplevelse på alle tænkelige måder. Rodam excellerer i realistisk skrivning – karaktererne og miljøet føltes så jordnære og ægte, at jeg blev fuldstændig opslugt af Sashas liv og de udfordringer, hun gennemgår.

    Denne historie påvirkede mig både mentalt og fysisk – på godt og ondt. Olivers handlinger gjorde mig så vred, at jeg måtte lægge bogen fra mig og gå en tur for at falde ned igen. Til gengæld fik Sasha og Josephine mig til at kramme bogen mod brystet og juble af glæde.
    Med “Sasha” leverer Sofie M. Rodam en stærk debut, der på fin og realistisk vis balancerer tunge temaer som kærlighed, voksenlivet, psykisk manipulation og venskab på en realistisk og rørende måde, der skaber en stærk følelsesmæssig læseoplevelse – uden at det bliver for overvældende.

    Kæmpe anbefaling herfra. Jeg kan næsten ikke vente til at næste kapitel af Lejlighed 13B-serien udkommer!

  8. fenjascorner

    YA realisme, der kryber ind under huden på en.

    Sasha er blevet student og flytter hjemmefra. Ikke sammen med kæresten, Oliver, som han ellers forventer, men sammen med tre fremmede piger, der også tager springet og flytter hjemmefra.

    Sasha har sabbatår og bruger tiden på at finde sig selv og ikke mindst på at finde ud af sit parforhold. For Oliver har holdninger til alt i Sashas liv, så hun skal finde ud af, om hun vil leve sit liv efter hans forventninger eller skabe sit helt eget liv og samtidig sige farvel til det trygge og kendte parforhold. Det er en udfordrende og vild periode i Sashas liv, hvor alt bliver overvejet.

    Romanen er den første i serien om lejlighed 13B og de fire unge piger i lejligheden får hver deres bog og tre måneder til at lade deres fortælling udvikle sig. Sasha udkom i 2024, Louise i 2025 og Amalie er lige udkommet her i 2026.

    Sofie M. Rodam skriver indlevende, så vi som læsere får følelsen af, at vi også bor i lejligheden med de unge piger. I denne bog er det Sashas historie, der fylder, mens de tre andres historier kun bliver sporadisk berørt, da vi oplever alt gennem Sasha. Hun har sine problemer at kæmpe med, og det er tydeligt, at hendes roomies også har deres kampe, som vi får lov at følge i de næste bøger.

    Hvis du ikke allerede har læst Sasha, får den min varmeste anbefaling. Og lad dig ikke skræmme af den lyserøde forside, for historien er alt andet end lyserød.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med på rejsen?

Som en vaskeægte startup eksperimenterer og udvikler vi os hele tiden. Vil du være den første til at vide det seneste, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her vil du få eksklusive kig ind bag bøgerne, nyheder om kommende titler og ekstraordinære tilbud.